Uddannelse i Kosmetisk akupunktur
Velkommen til informationer om uddannelsen i Kosmetisk akupunktur
Uddannelsenet er tilrettelagt, så den enkelte kursist får mest muligt med hjem, og kan gå i gang med at behandle umiddelbart efter. Allerede efter den første weekend, vil der være nåleteknikker, der skal øves på til den efterfølgende weekend. Jo mere man får behandlet og nålet og øvet sig, jo lettere bliver det at lære nye teknikker. Og selvfølgelig lettere at komme i gang med rigtigt at behandle efter kurset er slut.
Link til materiale om ansigtets anatomi
Her er et link til forberedende materiale om anatomi og fysiologi til brug på kurset. Det indeholder også information om kontraindikationer og komplikationer ved kosmetisk akupunktur.
Dette materiale skal også ses som en del af kompendiet, og bedes medbragt enten som print eller på tablet e.l.
Handout om ansigtets anatomi samt kontraindikationer
Tid og sted
Kurset er fra kl. 9.00-15.00 alle dage, og finder sted i København Akupunkturskoles lokaler på Nørre Søgade 27A, 1. tv., 1370 København.
I skal ind ad glasporten fra Nørre Søgade og op til højre på første sal og ind ad døren til venstre. Følg det blå gulvtæppe for enden ad gangen eller gå efter lyden 🙂
Info om parkering
Det er en udfordring at parkere i indre København, og derfor anbefales det at tage toget til Nørreport. Kommer man i bil, kan der spares penge ved at holde på den anden side af søerne ved Forum.
Etik, hjælpsomhed og tålmodighed
Da du kommer til at behandle hinanden hele weekenden, er det vigtigt at alle holder en god tone og respekterer hinandens grænser og forbehold. Ligeledes har du tavshedspligt om dem I behandler.
Vi beder alle om at hjælpe til med at rydde op og holde skolelokalet pænt og ryddeligt.
Der kan være mange deltagere, og det kræver meget af underviseren at kunne nå rundt til alle. Derfor beder vi dig være tålmodige.
Hygiejne
Da vi arbejder med nåleindstik går vi meget op i sikkerhed og hygiejne. Begræns derfor mængden af ringe og smykker, og ikke mindst make-up, og sørg for at holde hænder og fingre rene og nyvaskede under hele kurset.
Der er naturligvis håndsprit og også handsker og masker, skulle man ønske at behandle med det.
Frokost
Du kan medbringe frokost, og putte i køleskabet, evt. bruge mikroovnen, og ellers er der muligheder for at købe noget i nærheden. Der er altid en times frokost på kurset, så man både kan nå at spise og få lidt lys og luft i pausen.
Akupunkturnåle på kurset
I skal dog ikke selv medbringe nåle til selve kurset, og det vil være muligt at købe nåle til selv at komme i gang.
Link til køb af kosmetisk akupunkturnåle
Nåle der benyttes på kurset er alle af mærket Seirin (J-Type):
- Seirin J-type (grøn). Størrelse: 0,14 mm. x 15 mm. (denne nål er den mest benyttede)
- Seirin J-type (rød). Størrelse: 0,16 mm. x 30 mm.
- Seirin J-type (blå). Størrelse: 0,20 mm. x 30 mm.
Vi anbefaler at købe nålene her: Docsave
Intradermalnåle
Disse små nåle benyttes til behandling af linjer, furer og rynker.
Størrelse: 0,12 x 4 mm. og 0,14 x 6 mm.
Link til intradermalnåle hos Wendy & Co
Vi glæder os til at se jer på kurset 🙂
Mange hilsner
Lisa & Nicholas
