Velkommen til handouts og informationer om Master Class i klassisk akupunktur
På denne side kan du finde handouts og de fleste praktiske informationer du har brug for ift. master class.
Links til handout
Her kan i downloade de handouts, I skal bruge til kurset.
Master Class handouts. Weekend 1
Læsestof
Master Class vil dække over en hel del litteratur, og det abefales at anskaffe sig: ¨
Den Gule kejsers indre klassiker – Huang Di Ned Jing samt Nan Jing (I Hugo Hørlycks bøger er de begge inklusive i én og samme bog).
Den engelske version: Yellow Emperors Canon of Internal Medicine oversat af Wu Liansheng og Wu Qi er en god engelsk version der er nogenlunde til at læse.
For de rigtig nørdede anbefales Paul Unschulds versioner af bøgerne. De er lidt tørre, men meget korrekte i deres oversættelser.
Som en lille Nan Jing håndbog kan Bob Flaws’ udgave anbefales.
Som inspiration til punktbøger anbefales:
- The Systematic of acupuncture and moxibustion af Yang Shou-Zhong og Charles Chase
- The great compendium of acupuncture and moxibustion oversat af Lorraine Wilcox
Frokost, te og kaffe
Du kan medbringe frokost, og putte i køleskabet, evt. bruge mikroovnen, og ellers er der muligheder for at købe noget i nærheden. Der er altid en times frokost på kurset, så man både kan nå at spise og få lidt lys og luft i pausen.
Skolen tilbyder både kaffe og te til fri afbenyttelse.
Hygiejne
Da vi skal mærke pulse, kigge tunger, palpere og behandle bedes I altid sørge for et højt niveau af hygiejne, og sørge for at holde hænder og fingre rene og nyvaskede under hele kurset.
Der er naturligvis håndsprit ved briksene.
Etik, hjælpsomhed og tålmodighed
Da I kommer til at behandle, er det vigtigt at alle holder en god tone og respekterer hinandens grænser og forbehold. Ligeledes har I tavshedspligt om dem I behandler. Vi beder alle om at hjælpe til med at rydde op og holde skolelokalet pænt og rydeligt. På kurset kan der være mange deltagere, og det kræver en del af underviseren at nå rundt til alle når der laves klinisk praksis. Så tålmodighed er godt 🙂
Tid og sted
Kurset er lørdage fra kl. 10.00-17.00 og søndage fra kl. 9.00 – 15.00, og finder sted i København Akupunkturskoles lokaler på Nørre Søgade 27A, 1. tv., 1370 København.
I skal ind ad glasporten fra Nørre Søgade og op til højre på første sal og ind ad døren til venstre. Følg det blå gulvtæppe for enden ad gangen eller gå efter lyden 🙂
Info om parkering
Det er en udfordring at parkere i indre København, og derfor anbefales det at tage toget til Nørreport. Kommer man i bil, kan der spares penge ved at holde på den anden side af søerne. F.eks. i det grønne parkeringshus
Om søndagen er det gratis at holde på Nørre Søgade lige ude foran skolen.
Deltagerbeviser
Efter Master Class afsluttes i november udskrives der diplomer og deltagerbeviser med timetal.
Spørgsmål
Har I nogen spørgsmål om det praktiske kan I skrive til Nicholas på nicholas&meditalklinik.dk eller ringe på tlf 53883839.
Mange hilsner med ønsket om et godt kursus
Nicholas