Ansigtsdiagnose & Kinesisk filosofi

PÅ KURSET FÅR DU:

  • Avanceret ansigtsdiagnose ud fra 5-element og TCM teori

  • Klassisk kinesisk og moderne psykologisk ansigtsanalyse

  • Indsigt i din egen 5-element-konstitution

  • Viden om ansigtets feedbackmekanisme og spejlinger

  • Forståelse af ansigtets udtryk. Hvad bliver der ikke sagt?

  • Ansigtets kommunikation og følelserne

  • Bliv bevidst om ansigtets emotionelle udtryk

  • Læren om ansigtet som et vindue indadtil og udadtil

  • Punkter i ansigt og krop til den enkelte 5-element-konstitutionen

  • Punkter i ansigtet til forskønnelse og fornyelse

  • Demonstration af ansigts-akupunkturbehandling og nåleteknikker

Dao’s sande ansigt

og de 5 transformationer i ansigtet

Kursus i avanceret ansigtsdiagnose

Ansigtsdiagnose og akupunktur er stilet til akupunktører, der ønsker en udvidet forståelse af hvordan emotioner og kroppens ubalancer udtrykkes i ansigtet igennem de fem elementer og forstås i TCM.

Du lærer hver enkelt af de fem konstitutioner og deres relaterede ansigtsudtryk og karakteristika indgående at kende.

På kurset vises eksempler på en række forskellige ansigtsudtryk, som f.eks. hvordan en person med en stærk Vandkonstitution udtrykker sorg i ansigtet, og hvordan en Jordkonstitution udtrykker vrede.

Alle grundlæggende emotioner i ansigtet kortlægges igennem hvert element.

Med udgangspunkt i den viden kan du som akupunktør behandle det enkelte menneskes egen konstitution med en unik kombination af ansigts- og kropspunkter til både at fremme den indre glæde og få Shen til at stråle.

Ansigtsbehandling på kurset

Nicholas giver demonstrationer i ansigtsbehandling, og der bliver mulighed for at alle giver og modtager en behandling ud fra den enkelte deltagers konstitution. Når den indre 5-element konstitution behandles viser der sig en umiddelbar transformation i ansigtet, da ansigtet afspejler det indre, og da 5-elementsbehandling er en dyb, nærende og bevægende behandlingsmetode.

TCM diagnose af ansigtet

Vi gennemgår hvordan TCM ubalancemønstre og diagnose, herunder ydre og indre, zang-fu og de 5 substanser qi, væsker, blod, jing og shen viser sig i ansigtet.

Moderne vestlig psykologisk viden om ansigtet

Du lærer hvordan ansigtets udtryk skabes set fra en videnskabelig viden om hjernens påvirkning af ansigtsmusklernes funktioner, udtryk og feedback mekanismer. Dette sammenholdes med den klassiske kinesiske viden om ansigtet.

Lær dig selv bedre at kende på 3 dage

Du vil indledningsvis desuden udfylde et spørgeskema for dig selv og til dig selv, hvor du lærer din egen konstitution at kende.

Kurset er tilrettelagt, så vi først gennemgår de teoretiske TCM og 5 element model og repeterer grundlæggende ansigtsdiagnose. Dernæst går vi i dybden med de 5 element-konstitutioner og deres relaterede udtryk, og benytter eksempler fra holdet og fra fotos, til at illustrere de enkelte ansigtsudtryk et ansigt laver ud fra de grundlæggende 7 emotioner.

Kursus med Nicholas Garner

Dato

7.-9. juni 2024

Sted

København

Deltagere

Alle behandlere med interesse i ansigtet og viden om kinesisk medicin

Pris

4.500,- kr.

Prisen er inklusiv kompendium, morgenmad, kaffe og te.

HELLE SIGER OM KURSET:

Jeg oplevede en meget spændende rejse da jeg var på skolebænken.
En rejse på større forståelse af mig selv og andre… en rejse ind i den komplekse og vidunderlige krop.
En rejse ind i ansigtets landskaber med høje og lave bakker, smalle og dybe furer.
Jeg kan endnu engang blive helt imponeret og fascineret af hvordan naturen (ansigtet) bliver præget af dens omgivelser/miljø.
Jeg glæder mig til at fordøje og fordybe mig endnu mere i det materiale vi har fået.

Ansigtets udtryk og emotionerne

Ud fra udtrykkene lærer du hvordan blandt andet angst, depression, vrede, sorg og tristhed manifesterer sig i ansigtet, på tungen og i pulsen og der gives akupunktur-eksempler på hvordan du kan behandle ud fra det enkelte 5 Element og TCM-ubalancemønster.

Der gives demonstrationer på hvordan en behandling med ansigtsakupunktur kan udføres, og hvordan du via ansigtsbehandling kan nå dybere ind til et menneskes ressourcer tog fremme disse.

Kurset har fokus på forståelse og analyse af, hvordan de emotionelle påvirkninger, vi alle er udsat for, giver sig udslag i linjer, furer, farver og specifikke ansigtsudtryk, og hvordan disse kan behandles med forslag til udvalgte ansigts- og kropspunkter.

Forståelse af emotioner og forskønnelse af ansigtet

Akupunktur i ansigtet kræver sikker teknik baseret på et solidt teoretisk fundament. Udføres behandlingen korrekt med de rigtige foranstaltninger er det en smertefri teknik med virkelig potent virkning.

Når der arbejdes med kroppens ubalancemønstre og 5 element konstitution ud fra ansigtsudtryk og udtrykte emotioner, vil disse begynde at transformeres og slippe deres tag i kroppen. Denne transformation vil kunne ses som en forskønnelse af ansigtet.

Unikt redskab

Kurset tilbyder dig som akupunktør en helt unik diagnoseredskab, som kan bruges og integreres umiddelbart efter endt kursus. Det kan stå alene, og kan let integreres med øvrige diagnosemetoder og behandling.

Kosmetisk Akupunktur

Ønsker du at beskæftige dig yderligere med udførslen af nåleteknikkerne i ansigtsakupunkturen, kan du lære disse på kurset i Kosmetisk Akupunktur med Lisa Garner Wright.

Læs mere om kursus i Kosmetisk Akupunktur og Kosmetisk akupunkturbehandling.

Om underviseren

Nicholas er akupunktør og fysioterapeut med mere end 20 års klinisk og undervisningsmæssig erfaring i ind- og udland.

Til daglig er Nicholas underviser på akupunkturuddannelsen på København & Aarhus Akupunkturskole og behandler på Meditalklinik i København.

Efter flere års research i udlandet var Nicholas den første i Danmark der lavede en seriøs kosmetisk akupunkturuddannelse i 2012. Som følge af interessen for forståelsen af baggrunden for forskellige ansigtsudtryk, har han udviklethele ansigtsakupunktur konceptet. Nicholas har desuden forsket i angst og ansigtsudtryk og udviklet en model for genkendelse af tegn på angst i ansigtet på Northern College of Acupuncture (NCA) i York, England. Dette forskningsprojekt er beskrevet i hans afsluttende afhandling fra NCA som led in den 4 årige uddannelse i Master of Science of Advanced Oriental Medicine.

Nicholas underviser desuden både i Danmark og udlandet i avanceret forståelse af ansigtsudtryk samt ansigtsakupunktur.