Praktik
422 timers praktik fordelt over 5 semestre.
Igennem hele uddannelsen er der 422 timers praktik. De 390 timer er lagt ind i selve uddannelsen, og de sidste 32 timer kan du tage på andre klinikker for at få en ide om, hvordan bredt der arbejdes med akupunktur i Danmark. For at opleve andre akupunktørers måder at behandle på, har vi kontakt til en række andre klinikker, der gerne tager studerende i kiggepraktik.
Skolen har deres egne tilknyttede klinikker, der også tilbyder praktik til studerende. Det gælder Medital Klinik i København samt Aarhusklinikken og Joachim-Hauser i Århus.
I lektionsplanen er der indlagt mange praktikdage og aftener, hvor den studerende kommer i både kigge- eller stikkepraktik. Al den påkrævede stikkepraktik foregår på skolen.
Undervejs i uddannelsen skal du også mærke på egen krop, hvad det vil sige at gennemgå et akupunkturbehandlingsforløb, og du skal derfor modtage 8 behandlinger hos en registreret akupunktør.
Praktiksteder:
Det er muligt at være i praktik på:
- Skolens klinik i København: Medital Klinik
- Skolens klinik i Århus: Aarhusklinikken og Joachim-Hauser
- Klinikker der samarbejder med København & Aarhus Akupunkturskole
- Klinikker du selv opsøger
